Bopladser fra stenalderen



Jægerbillede


De seneste års fund af bopladser fra stenalderen, tyder på, at pladserne kan have været jagtstationer for jægere fra Klampenborg.

Omkring 6000 år f.kr. bliver en landbro imellem Sverige og Danmark omdannet til et sund. Det nye sund, Øresund, betyder, at der i Nordsjælland fra den ene dag til den anden, er helt nye muligheder for jagt og fiskeri. 6000 f.kr. har Nordøstsjælland fem fjorde. Fjordene ligger i Villingebæk, i Nivå, i Vedbæk, i Klampenborg samt i Ishøj. Indtil 6000 f.kr var Nordøstsjælland nærmest mennesketomt. Men fra denne periode grundlægges der jægersamfund ved hver af fjordene.

Ved Lyngby- og Bagsværd Sø er der inden for de seneste år fundet seks bopladser, der alle er fra tidsrummet 6000-4800 f.kr.

I det datidige landskab er der, via Enghaverenden, Thordals Sø og Lyngby mose, en nem og direkte forbindelse imellem Klampenborg og Lyngby Sø.

Pladserne ved Lyngby- og Bagsværd Sø er derfor formodentlig jagtstationer for de jægere, der boede i Klampenborg.