Høvdingen fra Hvidegaard


For omkring 3000 år siden var området omkring Hvidegård i Lyngby en vigtig gravplads med adskillige store høje, hvorfra man kunne skue vidt mod syd – ud over lavningen med Torsdal Mose. To af højene eksisterer endnu – den ene stor og flot. De har ikke været udgravet, men i 1845 udgravede man en nu forsvundet høj med et meget mærkeligt indhold – en læderpose med bl.a. en snogehale, en konkylie, et stykke rave, en rovfugleklo og kæben af en egernunge. Vi tror, at den begravede var den lokale medicinmand, shaman, eller hvad vi skal kalde ham. I stenkisten indsvøbt i et klæde lå også rige gravgaver som sværd i skede, kniv og ragekniv. Så mon shamanen ikke også var landsbyens leder – altså den lokale høvding.

Liget af høvdingen var brændt – i klædet lå de brændte ben: For første gang er her i slutningen af ældre bronzealder er ligbrænding ved at blive den dominerende begravelsesform. Men gravens størrelse er fortsat lige så stor, som var det en grav med et ubrændt lig.

Der er udgravet flere af denne type grave på Hvidegårds gravpladsen, hvor højene i nyere tid er blevet benævnt Riishøjene. Men ingen så rige som høvdingens. I 1966 udgravede Flækken en af de næsten helt overpløjede høje – 3. Riishøj. Den brændte døde synes at have ligget i en bulkiste, altså en kiste lavet af en flækket og udhulet træstammme, som vi kender det fra de berømte danske egekistefund som f.eks. Egtvedpigens grav. I vores tilfælde var kisten rådnet væk, men de omgivende sten stod stadig, som skulle de støtte en buet kistebund. Sammen med benresterne fandt vi en fin bronzekniv og en bælteplade, som bronzealderens kvinder ofte bar på maven.

De begravede har givetvis været bønder, men hvor boede de og hvor dyrkede de jorden? Vi ved det ikke bestemt, men for få år siden fandt Flækken sammen med Københavns Amts arkæologer spor af oldtidens huse, hvoraf ét synes at være fra bronzealderen. Det var lige vest for Helsingør-motorvejen, kun 500 meter fra Hvidegårdsgravpladsen. Huset er nok lidt yngre end gravpladsen, men der var tegn på bebyggelse i flere hundrede år, og måske fik vi blot ikke gravet nok til at finde Hvidegårdshøvdingens gård. Ja, måske er sporene af den fjernet, da motorvejen blev anlagt.

Hvidegårdshøvdingens taske øverst th. - lynlåsen har et lukke af små modsatrettede læderøksner. Tv. sværd og skede.