Vikingemølleren fra Nymølle


Mølleåen er det naturelement, der i højeste grad giver Lyngby-Taarbæk kommune sin helt særlige landskabsmæssige karakter. Den danner kommunegrænse mod nordøst. Den er adskillelsen mellem det østlige Lundtofteplateau og det vestlige Virumplateau. Og mod sydvest er den sammen med Bagsværd Sø og Lyngby Sø en markant grænse.

Men hvad med selve åen og ådalen og den forhistoriske bebyggelse? Det er forbavsende, hvor få fund der er. Det skyldes nok for ældre stenalders vedkommende, at åen udgjorde en grænse mellem beboelsen ved Klampenborgfjorden og ved Vedbæk-fjorden – ikke en transportvej. Senere kan der have været bebyggelse. Der er spor efter en større boplads fra yngre stenalder på skrænten neden for Bondebyen i Lyngby. Og der er fundet enkelte genstande fra samme tid i ådalen – to meter under åens nuværende niveau, stenalderniveauet?

Mølleåens storhedstid ligger senere – fra 1600 og fremefter, hvor åen med sine vandmøller så at sige blev dansk industris vugge. Og vi har skriftlige beretninger om møllevirksomhed helt tilbage i 1200-tallet.

Ved Nymølle kender vi for alvor til mølleaktiviteter fra 1643. Men udgravninger som Flækken foretog i 1981-88 i området øst for den nuværende mølle viser, at der har været møllevirksomhed meget længere. Ved C14-dateringer er de ældste spor af vandmøllen dateret til omkring år 1000 – vikingetidens højdepunkt. En dæmning til opstemning af en mølledam og et stykke tømmer, der har været leje for møllehjulets aksel, er fra denne tid. Og det viser, at det har været et vertikalt møllehjul – ikke horisontalt, som man ellers forestillede sig at den tids små møller – skvatmøllerne – havde.

Det har været en viking af en betydelig position, der har bygget en sådan mølle. Hvor han boede ved vi ikke – endnu. Bortset fra et par rester af simple lerkar har vi ikke i kommunen andre fund fra vikingetiden. Og det selv om bynavne som Lyngby og Virum efter sprogforskernes oplysninger mindst går tilbage til vikingetiden.

Nymølles gamle mølle er formentlig den vi fra skriftlige kilder kender under navnet ”Molenium Lugna”. Flækkens fund tyder på kontinuerlig møllevirksomhed fra vikingetiden og op i 1500-tallet. En anden dæmning er fra denne periode. Sikkert også meget af det øvrige fundne træværk, bl.a. af vandmøllens skovlblade er fra denne periode. En fint tildannet stang har været et såkaldt letteværk, til at løfte møllestenen. Den er dateret til omkring 1430.

Resterne af den gamle mølle på Frieboeshvile Rester fra møllen udstillet Fire "flækker" skulle der til for at bære tømmeret op fra Mølleåen.-Fra Flækkens udgravning af vandmøllen.
 
Forsøg på rekonstruktion af vandmøllen fra Mølleåen. Jørgen Friis-Hansen, 1996.