Arkæologiklubben Flækken

 

1963-1970

Det var en gruppe engagerede amatørarkæologer fra Lyngby Taarbæk kommune, der i foråret 1963 startede ”Den arkæologiske klub Flækken” – i dag ”Arkæologiklubben Flækken”. Medlemstallet og aktiviteterne udviklede sig hurtigt – bl.a. fordi et nyetableret aftenskolekursus i arkæologi trak så mange lokale arkæologiinteresserede til. Og så kan man ikke sige ”Flækken” uden samtidig at sige Johs. Boager. Han var drivkraften bag starten, klubbens formand fra 1963 til 1994 og gennem alle de år klubbens samlende ildsjæl – gennem størstedelen af tiden med sin hustru Marie Boager som uvurderlig støtte og partner.

Allerede i klubbens første leveår blev det til en spændende udgravning på Frilandsmuseets arealer. Her identificerede vi og genudgravede den bronzealderhøj, som i 1829 havde været den senere Frederik VII’s udgravningsdebut. Vi arbejdede i tæt samarbejde med Nationalmuseet. Det har været et uomgængeligt princip for Flækken lige siden ikke at stikke en spade i jorden uden de professionelle arkæologers medvirken.

I 1965-66 udgravede vi den overpløjede bronzealderhøj ”3. Rævehøj” Nummer 1 kan fortsat opleves i fuld størrelse i kanten af motorvejen ved Lundtofte og nummer 2 – ”Lille Rævehøj” - kan ses lige nord for Rævehøjvej. Udgravningsaktiviteten fortsatte straks med overpløjede bronzealderhøje på Hvidegårdens jorde. ”3. Riishøj” gav de første bronzesager – en kniv og en bælteplade.

1971-1980

70erne bød på en lang række udgravninger. Men ligeså vigtigt var det, at Flækken nu var selvbærende, d.v.s. at der var stor oppakning fra medlemskredsen til ikke blot udgravninger, men også til de næsten månedlige møder med spændende foredrag og til de tilbagevendende udflugter. Efter et noget mødemæssigt nomadeliv havde Flækken fra starten af 1967 fået fast base i kælderen hos Johs. og Marie Boager på Nøjsomhedsvej. Vi sad tæt, men havde det vældig hyggeligt, hvilket tydeligvis smittede af på striben af inviterede foredragsholdere. Endagsudflugterne i egne biler til arkæologiseværdigheder især på Sjælland blev fra starten af 70erne udvidet med en årlig 3-dages bustur. Med enkelte overspring har det været en tradition lige siden. Turene har bragt os til destinationer fra Oslo og Stockholm til Poznan og Bremen, men med hovedvægten på at lære alle egne i Danmark og det sydlige Sverige godt at kende – naturligvis mest arkæologien, men bestemt også kirker, borge og natur.

Udgravningerne i 70erne startede med bl.a. en række gruber med keramik fra bronzealderen på arealet, hvor IBMs nye danske hovedsæde skulle bygges. Snart efter sporede vi efterladenskaberne efter det kun 100 år gamle Lyngby Glasværk. Flækkens 10-års jubilæum fejredes med udgravningen af en urørt grav fra yngre stenalders senere del (”dolktid”) på Dyrehavegårds jorder. Og dér fortsatte vi få år senere og årtiet ud med udgravning af en række højrester fra bronzealderen. I mellemtiden – de varme somre 1974-75 – havde Flækken imidlertid sin hidtil største udgravningsopgave, nemlig resterne af ”Det Ældste Frederiksdal” – også benævnt ”Det lange hus på bakken”. I 5 stensatte kældre lå både resterne af Frederik III’s og de første Schuliners husholdningsservice plus kobber fra fremstilling af kobbervarer på Frederiksdal Mølle 50 år forud.

Den store udgravning gav anledning til flere års arbejde med at samle keramik og flasker, samt at få et udvalg af tingene passende udstillet. Det blev muliggjort ved at Flækken fik fast base i kælderen på kommunens ejendom Frieboeshvile. Byhistorisk Samling (nu Lyngby Stadsarkiv) var allerede flyttet ind i begyndelsen af 1978. Og det blev muligt for os at benytte Frieboeshviles dejlige sal til foredragsaftener. Allerede i 1979 fik Frieboeshvile og Flækken en markant nyhed at vise frem, nemlig V.J. Hildebrandts pragtfulde oldsagssamling af specielt stridsøkser og dolke fra yngre stenalder.

Inden for Frieboeshviles pragtfulde rammer er vi stadig. En gruppe af Flækkens medlemmer har på skift gennem hele perioden hver lørdag haft vagten på Frieboeshvile i åbningstiden, hvor gæsterne også kan besøge klubbens arbejdsrum og udstillinger.

1981-1990

Aktiviteterne på Frieboeshvile gav dog fortsat plads for tilbagevendende udflugter og udgravninger. I 1982 afdækkede en gruppe resterne af Orangeriet i Sorgenfri Slots franske have fra 1700 tallet. De næste år udnyttedes de mange husrenoveringer i Lyngby Bondeby og Kirkeby til en række arkæologiske undersøgelser. Sporene af middelalderens Lyngby forblev desværre fortsat skjult, men der dukkede en del spændende op fra 1500-tallet og op til nutiden. Parallelt hermed blev spaderne sat i den våde jord ved Mølleåen nær Nymølle. Gennem små 8 år var der her forskellige ”grave kampagner”, som resulterede i specielt mange trærester efter nedlagte vandmølleanlæg, hvoraf den ældste går helt tilbage til vikingetiden.

1991-2000

I 90erne tog de egentlige udgravningsaktiviteter af, men Flækken stod til stadighed til rådighed for de professionelle arkæologer på Kroppedal, når der skulle undersøges noget arkæologisk i kommunen. Udover en mindre udgravning på Hjortholm til identifikation af en møllesten, så var hovedopgaven bistand til Kroppedal ved udgravningerne forud for udvidelsen af motorvejen øst for Kgs. Lyngby. Her var spor af huse og gruber fra yngre bronzealder og ældre jernalder.

2001-2010

I perioden fra 2001 til i dag er Flækkens liv fortsat med foredragsaftener, studiekredse og andre aktiviteter på Frieboeshvile samt udflugter. Efter mange års tilløb fik Flækken f.eks. en pragtfuld tur til Gotland i 2007. Et nyt element har været mere systematiske afsøgninger af kommunens marker og skove efter oldtidens spor. En gruppe medlemmer har således omhyggeligt opsøgt og registreret egnens sten med skålformede fordybninger. Et resultat heraf er en fin folder, som kan guide interesserede rundt til skålstenene. Andre medlemmer har søgt og registreret spor efter aktiviteter i kommunens område gennem hele stenalderen startende med Brommekulturens rensdyrjægere. Undersøgelserne sandsynliggør også, at der har været flere bebyggelser i ”enkeltgravstiden”, bl.a. ned mod Furesøen. Den periode af yngre stenalder har hidtil været ukendt i området. Og erkendelsen knytter den Flækkehistoriske forbindelse til klubbens første formand Johs. Boager, der allerede i 1961 undersøgte en spændende stenalderboplads ved Trepilelågen. En del af fundene derfra kan nu identificeres at være fra netop ”enkeltgravstiden”.

I 2003 fejredes Flækkens første 40 år med en fin udstilling i flere rum på Frieboeshvile. Især livet i kommunen gennem stenalderen og bronzealderen blev belyst. Nationalmuseet havde stillet flere markante fund til rådighed, bl.a. de bronzesager, som den senere Frederik VII i 1829 afdækkede ved sin første udgravning på det nuværende Frilandsmuseet. Præcis det samme sted, som Flækken i 1963/64 for første gang gennemførte en udgravning.

2011-

Flækken har gennemført detailerede undersøgelser på markerne ved Frederiksdal slot. Det har givet en stor mængde flint og en meget bedre forståelse af bosætningerne i stenalderen på markerne ned mod Furesøen.
I de senste år er det især arbejde med metaldetektor, der har været i fokus. I det hele taget har det været nye tider for Flækken. Vi mistede vores klublokaler på Frieboehvile. Det betød bla. at det meste af Flækkens arkiv og magasin med fund måtte flyttes. Heldigvis var det muligt indtil videre at låne lagerfaciliteter på Lindegården i Bondebyen.

Det var desværre heller ikke muligt at bibeholde den permanente udstilling på Frieboehvile. Det betyder, at det meste nu er pakket ned og desværre derfor ikke er tilgængelige for publikum. Det har gjort det svært at formidle kommunens forhistorie. Og har gjort det svært at vække en arkæologisk interesse blandt de yngre generationer.

Vi har dog stadig vores månedlige foredrag samt studiekredse på Frieboehvile. De aktuelle aktiviteter fremgår af halvårsprogrammet, som er tilgængelig her på hjemmesiden.

I 2023 kunne Flækken markere sit 60 års jubilæum.